– er født 1947 og uddannet i tegning 1979-80 på Glyptoteket, i maleri/billedanalyse på Niels Herman Wambergs malerskole 1980-86 og i fotopolymergravure hos Eli Ponsaing og Henrik Bøegh 1996-98. Er medlem af BKF, Danske grafikere, Fyns grafiske værksted, og kunstnersammenslutningen M13.
Carin Larsen viste på sin store udstilling ”Sådan set” i Portalen, foråret 2010, et bredt udsnit af sit arbejde gennem 25 år. Udgangspunktet som kunstner finder hun i de nære omgivelser. I begyndelsen fra blandt andet det smedeværksted hun drev sammen med sin mand. Hun blev optaget af de mange maskiner og tekniske detaljer, der ”befolkede” området og ville beskrive mennesket gennem dets virke, med redskabet og maskinen som metafor – på en gang kraft og poesi. Maskinerne fremstod i Carin Larsens malerier som finurlige figurer, gerne i humoristiske sammenhænge, med surrealistiske overtoner. I 90’erne løstes motiverne op mod en større abstraktion og en materialebevidsthed, der ledte frem til arbejdet med installationer, objekter og assemblager af genstande fra hverdagen, som hun viste i Skovhuset i Værløse, i Galleri Projekt Kbh. Og i Galleri 21 i Malmö. Fra 1995 – 2000 fulgte hun, med specialtilladelse, bygningen af Øresundsbroen og bevægede sig fra privatsfæren over i det offentlige rum. I fem år færdedes hun, med sikkerhedshjelm, blandt brobisserne og fotograferede, tegnede og indsamlede materiale i en kunstnerisk kontekst med titlen ”Nexus – en hypotetisk forbindelse”. Det var ikke den færdige bro eller politiske betydning, der interesserede hende, men alle de ellementer – permanente eller interimistiske – der ikke ville være synlige i den færdige konstruktion Citater af Bent Petersen fra anmeldelser i North-Art Magazine
Hele projektet i form af fotos, tegninger, og assemblager blev siden bearbejdet og vist på udstillinger blandt andet: ”Tankebro” på Kastrupgårdsamlingen, hvor en stilladsbygning på 220 kvadratmeter blev beklædt med en mosaik af 10.000 fotografier, og ”Jeg gik mig over sø og land ..” i Danske grafikeres Hus i København, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Dagbogsblade og reportager blev udgivet i North-Art Magazine, Hrymfaxe og Samvirke.
Carin Larsen om sit arbejde ”Maskinerne – men ikke mindst mennesket bag – har helt fra begyndelsen været et hovedtema i mit arbejde. Redskaber, isenkram, udgravninger og halvfærdige konstruktioner sammen med mennesket i handlingen har relation til betragtninger over kunstens byggeplads. I 199 flyttede min mand og jeg fra vores bopæl og smedeværksted i Karlslunde til et husmandssted i de midtsjællandske skove. Her fandt jeg mig selv omgivet af en natur jeg ikke tidligere havde haft del i. Med tiden fandt jeg en sammenhæng mellem disse to verdener. Naturen har sine egne byggesten. Marker og skove er ikke upåvirkede af mennesket, maskinerne og redskaberne, så også her fandt jeg næring til mine visuelle fortællinger.”
Carin Larsens værker har kunnet opleves på en lang række udstillinger i ind- og udland. Heriblandt: Museet for fotokunst på Brandts klædefabrik, Århus kunstbygning, Steenersen museet i Oslo, Foto Fest 2000 i Texas, Black Church print Studio i Dublin, Bispegården i Kalundborg, Pakhuset i Nykøbing Sjælland, Æglageret i Holbæk, Huset i Asnæs, Vejle Kunstmuseum, Bornholms Kunstmuseum, Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder. Desuden har hun udført en række illustrations- og udsmykningsopgaver. Anmeldelser i bl.a. Dansk Kunst 1994, – 97, -99, 2002, -03, -04
Maleri, fotogravure og digitalt bearbejdede fotoprint er i dag Carin Larsens fortrukne udtryksformer. Hendes grafiske arbejder optræder altid unika – aldrig i oplag. Maskinerne og de store spændvidder i stål og beton kombineres nu med elementer fra Naturens uendelige detaljerigdom hvor de oprindelige motiver bearbejdes og flettes sammen i flere lag. Værkerne kredser stadig om menneskets utrættelige virke og skabertrang, der udgør en væsentlig del af vores tilværelse og identitet. De spor og tegn vi efter-lader i en verden der stadig undrer og fascinerer. Det lille stykke velkendte virkelighed der omgiver os, men som ved nærmere eftersyn har forandret sig og dog vedbliver med at være det samme træ, den samme mark eller det samme landskab. Kort sagt: Carin Larsens værker vidner om en på samme tid genkendelig, foranderlig og ikke mindst forun-derlig verden.
Ninna Steen november 2010